0
Skip to Content
.
Home
.
Home
Home

CASTING CALL - HERESY NOW!

HERESY NOW! handler om fire unge i Danmark, der kaster sig ud i en radikal form for cosplay. De forkaster deres privilegier og klæder sig ud som middelalderlige tiggermunke, i protest mod vestens forbrugskultur og materialistiske værdier.
Det hele starter uskyldigt – med uddeling af flyers. Men protesten eskalerer til vandalisme – og ender i vold. I front står Broder Poppy – en selvudnævnt profet og gruppens karismatiske frontfigur. En slags kultleder, der taler i gammeltestamentlige vendinger og leder gruppen med en eksplosiv blanding af raseri, vision og total afvisning af samfundets normer.

Vi leder efter fire unge - alle køn - i alderen 18-25 år. Du behøver ikke have skuespillererfaring.

Det vigtigste er, at du har modet til at give dig hen til noget, der ikke ligner alt andet.

Første skridt er at medvirke i en teaser, som skal bruges til at løfte projektet og gøre filmen mulig.

Vi beder dig sende en kort video af dig selv.

Det behøver ikke være perfekt – det skal bare være ærligt. Du kan tale direkte til kameraet, spille en scene, improvisere, prædike, danse, skrige, tie – det er helt op til dig.

Vi er særligt ivrige efter at finde vores hovedperson: Broder Poppy. Hun er et crazy mix af karikeret Disney-figur og Napoleon Bonaparte. Hun lider af storhedsvanvid og tror på sin egen mission med en næsten religiøs kraft.

Lad dig gerne inspirere af den type energi. Vi har lavet en lille video med den tidligere italienske diktator Mussolini og en kort monolog fra Broder Poppy som du kan download ved at højreklikke – du kan bruge det som afsæt, hvis du vil.

Hold din video under 2 minutter!

Sådan ansøger du

  1. Klik på linket nedenfor

  2. Udfyld formularen

  3. Upload en kort video af dig selv + et billede

Deadline: Mandag d. 19. maj kl. 23:59
Vi gennemgår ansøgninger løbende – send hellere tidligt end for sent.
Vi satser på at sende svar ud inden sommerferien.

Udvalgte ansøgere vil blive inviteret til en audition eller samtale i juni/juli.

SEND DIN ANSØGNING HER:
Casting Call - Heresy Now!

Vi passer godt på dit materiale. Det vil kun blive set af instruktør og producer, og alle indsendelser slettes efter ansøgningsprocessen.

HERESY NOW! er et samarbejde mellem producer Eva Jakobsen / Mater Pictures
(Eva Jakobsen - IMDb) og filmskaber/billedkunstner Masar Sohail / Dindy Systems

Har du spørgsmål? Så skriv her: heresynow@protonmail.com